5.803,00 DKK
Skalaer - Alfabet (AZ) / Flere oplysninger og links
Udover det mangfoldige udvalg af vægte og den professionelle rådgivning fra vores ingeniører og teknikere tilbyder vi dig en liste over alle relevante termer om emnet vægte nedenfor, så du kan indhente information, der kan være relevant for din opgave inden køb af en vægt:
Læsbarhed: Den mindste læsbare vægtværdi af vægten.
Absolut vejning: Bestemmelse af vægten af en genstand, der skal vejes ved hjælp af vægte i masseenhederne milligram (mg), gram (g), kilogram (kg) eller tons (t).
Opvarmningstid: Tid fra tænding vægten indtil driftstemperaturen er nået.
Vægning: Hvis en tidligere præcist defineret mængde af et stof af en ændring, f.eks. B. udsat for tørring bestemmes den resterende vægt af stoffet efter procesbehandlingen ved vejning (også tilbagevejning).
Off-center belastning af vægte (DKD pkt. 5.4).
Typegodkendelse af vægte til verifikation: Verificerbarheden af vægten dokumenteres ved typegodkendelse. Til dette formål udsættes vægten for en kalibreringstest på forhånd, som udføres af en føderal institution (normalt et metrologisk statsinstitut). Dette omfatter både metrologiske og enhedsspecifikke krav. Typegodkendelsen er dokumenteret af EF-typegodkendelsesattesten.
Bruttovægt: Vægten af en vare, der skal vejes, inklusive emballage og/eller transportbeholder.
Datagrænseflade / parametre: for det meste RS 232C. Til direkte tilslutning af printer eller pc til vægten. Interfaceparametrene såsom: baudrate, paritet, databits indstilles ved hjælp af vægtens tastatur i henhold til betjeningsvejledningen.
Differentialvejning: Bestemmelse af vægtforskellen for et vejeemne ved brug af vægte før og efter behandling, f.eks. en tørring. De to vejninger udføres på samme vægte og under samme forhold.
DKD: Den tyske kalibreringstjeneste samler metrologiske laboratorier, der er akkrediteret til en bestemt måling. Et DKD-akkrediteret laboratorium har ret til at udstede internationalt anerkendte kalibreringscertifikater for denne målestørrelse/vægt. DKD-certifikaterne er gyldige i mange lande rundt om i verden, for eksempel i hele EU (yderligere information om DKD-kalibrering af vægte).
Europæisk samarbejde om Akkreditering (tidligere WECC eller EAL). Regulerer den internationale gensidige anerkendelse af DKD-certifikater for vægte / link til EA.
Hjørnebelastningstest for vægte: Test af vægte ved at placere en last excentrisk ud for midten af pladen.
Verificerbare/ikke-verificerbare skalaer: Metroologisk næsten identiske. Nogle detaljer er lovpligtige for lovlige-for-handel vægte, f.eks. Fx softwareændringer, yderligere etiketter.
Vægter gyldighedsperiode: analytiske vægte, verifikationsklasse I 2 år, præcisionsvægte, verifikationsklasse II, 2 år, industrielle vægte, verifikationsklasse III, 2 år, kontrolvægte, alle klasser 1 år.
Verifikation: I henhold til EU-direktiv 90/384 EEC skal vægte verificeres, hvis de anvendes som følger: a) i kommercielle transaktioner, hvis prisen på en produkt bestemmes ved vejning. b) ved fremstilling af lægemidler på apoteker, samt analyser i det medicinske/farmaceutiske laboratorium c) Til officielle formål såsom fastsættelse af gebyrer, told og bøder. Også for ekspertudtalelser til retter. d) Ved fremstilling af færdigpakkede Hvis du har flere oplysninger om verifikation af vægte eller ikke ved, om du faktisk. Hvis du har brug for kalibrerbare vægte, kan du kontakte din landespecifikke kalibreringsmyndighed for vægte.
Alle vægte kontrolleres af kalibreringskontoret og forsynes med kalibreringsmærket. Dette bekræfter deres nøjagtighed inden for den tilladte kalibreringstolerance. Se venligst også kalibreringsbestemmelserne for vægte (ifølge PTB).
Byggetid: Varighed af en vægtmåling på vægt.
Vægning: Hvis der kræves en præcist defineret mængde af et stof i en proces, vejes dette stof til den påkrævede vægtværdi .
Tyngdekraft: Har en betydelig indflydelse på nøjagtige elektroniske vægte. Da deres styrke varierer fra sted til sted på jorden, skal vægte>> justeres afhængigt af placeringen.
Fejlgrænser for vægte: Vedrører verificerede vægte. Fejlgrænser er den tilladte tolerance, dvs. den tilladte vægtafvigelse efter plus og minus. De er belastningsafhængige, defineret i kalibreringsbestemmelserne. Der skelnes mellem fejlgrænserne under indledende verifikation og de operationelle fejlgrænser på vægte.
Fejlgrænser for vægte/ fejlgrænseklasser: Fejlgrænsen for en vægt svarer til den tilladte tolerance, dvs. den største tilladte afvigelse fra den nominelle værdi efter plus og minus. Fejlgrænseklasserne for vægte er strengt hierarkiske og defineret i OIML.
Fine vægte: Vægte af OIML fejlgrænseklasse F1 bruges til at teste højopløselige skalaer.
Maksimal belastning og nøjagtighed: Skalaers udseende er ekstremt forskelligartet. Uafhængigt af hinanden kan vægte karakteriseres efter konstruktion og funktionalitet samt efter anvendelse. Ydermere adskiller vægte sig efter deres egenskaber såsom nøjagtighed eller maksimal kapacitet. Mikrovægte opnår en opløsning på 0,001 mg med en maksimal kapacitet på omkring 5 gram, og nogle køretøjsvægte er designet til en maksimal kapacitet på mere end 100 tons med en opløsning på op til 3000 delinger.
Semi-mikrovægte: Analytiske vægte med en læsbarhed d = 0,01 mg.
Kommercielle vægte: Vægte af OIML fejlgrænseklasse M3.
Kommerciel vægte: Vægte af den officielle klasse III. De mest almindelige repræsentanter er butiksvægte.
Skalaer med høj opløsning: Dette refererer normalt til analytiske skalaer og præcisionsvægte med en opløsning på>100.000 cifre. Opløsningen beregnes ud fra vejeområdet : læsbarhed d. Se også opdelingen i vægte - nøjagtighedsklasser om dette emne.
Industrivægte: Denne term er strakt meget langt. Dette omfatter blandt andet bordvægte, platformsvægte, kontrolvægte, hængevægte (kranvægte), containervægte og andet.
Grænseflade: Parametre, som vægten kan forbindes med en computer med. til datatransmission.
ISO 9000ff: Kvalitetsstyringssystem, i form af en DIN-standard for kvalitetssikring i virksomheder. Fuld betegnelse DIN EN ISO 9000ff-.
ISO/GLPP- Logning: I kvalitetssikringssystemer foretages udskrifter af vejeresultater (råværdier) og udskrifter af korrekt balancejustering med angivelse af dato og tid, samt den nødvendige balanceidentifikation. Den nemmeste måde at gøre dette på er via en tilsluttet printer.
Justering af vægtens vejeområde: Enten med testvægten eksternt ved hjælp af justeringsprogrammet (CAL) , eller med det interne automatiske justerings- eller justeringskredsløb. Dette er nødvendigt i tilfælde af temperaturændringer, skiftende miljøforhold, ændringer af placering osv. Daglige rutinetjek anbefales.
Kalibrering: Kontrol af rigtigheden af en målt variabel for en måleanordning (f.eks. skalaer) uden at forstyrre målesystemet. Eksempel: Kontrol af vægte ved at placere en testvægt på dem (kalibreringslaboratorium for vægte).
Kalibreringscertifikat eller kalibreringscertifikat: Dokumenterer vægtens eller en vægts metrologiske egenskaber, samt sporbarheden til den nationale standard (se en skala - kalibreringscertifikat).
Kapacitive celler på skalaer: Skalaer med kapacitive krafttransducere bruger princippet om, at to modstående metalplader danner en elektrisk kondensator. Hvis du ændrer denne pladeafstand, i vores tilfælde ved at ændre vægten, ændres de elektriske egenskaber også. Ud fra dette bestemmer en mikroprocessor den respektive vægtværdi med korte intervaller. Dette måleprincip bruges i elektroniske vægte.
Carat, metrisk: En karat metrisk 1 ct = 0,2 g. Det bruges til at bestemme vægten af ædelstene (f.eks. i de såkaldte karatvægte eller guldvægte).
Karakteristisk kurve for vægte: Grafisk repræsentation af vægtvisningen af en vægt under belastning med testvægte. fra nul til maksimal belastning. Konklusioner om skalaens nøjagtighed kan drages ud fra den karakteristiske kurve.
Overensstemmelsesattest: Overholdelse af verificerbare skalaer med typegodkendelsen dokumenteres af kalibreringskontoret ved at udstede overensstemmelsesattesten.
Overensstemmelseserklæring: Overensstemmelseserklæringen dokumenterer, at et produkt svarer til EF-direktiverne. For elektroniske vægte, altid i forbindelse med CE-mærket. Mere info: Overensstemmelseserklæring for vægte.
Laboratorievægte: Dette inkluderer skalaer til analyse og præcisionsvægte.
LCD-skærm (Liquid Cristal Display): Komponent til digital vægtvisning. Konduktiviteten af flydende krystaller bruges i flydende krystal display. LCD-displayet på vægten er ikke selvlysende.
LED-display (Light Emitting Diode): Komponent til digital vægtvisning. Der anvendes egen lysstyrke af lysemitterende dioder eller luminescensdioder. Vægtens LED-display er selvlysende
Vægtenes linearitet/nøjagtighed: Vægtvisningens største afvigelse fra værdien af testvægten efter plus og minus over hele vejeområdet. øvre grænse ±3 d. Kvalitetsfunktion.
Masses: Massen af en krop er en fysisk størrelse. Det er et mål for inertieffekten af en ændring i hastighed, såvel som tiltrækning til andre legemer. Se også PTB-kilden: massestandarder i forhold til vægte.
Multi-range-vægte: Vægte med flere forskellige vejeområder. Hvert vejeområde starter ved nul, det største vejeområde slutter ved vægtens maksimale kapacitet. Hvert vejeområde har sin egen læsbarhed "d".
Måleusikkerhed på vægte: Måleusikkerheden karakteriserer det område, hvori den faktiske målte værdi ligger. Sandsynligheden for dette er mindst 95% i DKD. Den bestemmes individuelt for vægten i henhold til en præcist defineret testprocedure og dokumenteret i kalibreringscertifikatet. Det afhænger af forskellige interne og eksterne faktorer. Måleusikkerheden stiger med stigende belastning på vægten.
Minimumsbelastning Min: Nedre grænse for det verificerbare vejeområde. Det er noteret på kalibreringspladen. Vægtene fungerer også under minimumsbelastningen.
Mikrovægte: Vægte med en maksimal belastning normalt mellem 5 g og 50 g. Læsbarhed d = 0,001 mg eller bedre.
Verifikation: Periodisk verifikation af vægte med efterfølgende identifikation af verifikationskontoret. Se også kalibreringsgyldighedsperiode for vægte.
Nettovægt: Vægt af en vare, der skal vejes efter fradrag af dens emballage og/eller transportbeholderen.
Netto total: Mulighed for at veje beholdervægten, når formuleringer skal opbevares i en separat balancehukommelse. Nettototal er den samlede vægt af alle vejede komponenter (uden beholdervægt) og vises af vægten ved et tryk på en knap.
Newton: Newton (N) er enheden for styrke i det internationale enhedssystem (SI). Det er kraften, der accelererer et legeme med en masse på 1 kg med 1m/sek².
Ikke-automatiske vægte: Vægte, der kræver operatørindgreb for at betjene dem.
IML: Organisation Internationale de Métrologie Légale. Dette regulerer de metrologiske spørgsmål i det lovlige kalibreringssystem (metrologi). Link til OIML
Plus minus vejning: f.eks. B. til kvalitetskontrol: belastningsvægte med målvægt - nul tara ved tryk på TARE-knappen (målvægt gemmes) - vægte viser kun afvigelserne fra målvægten med korrekt fortegn for efterfølgende vejning.
Præcisionsvægte: OIML vægter middel fejlgrænse klasse M1. De bruges til at teste præcisionsvægte og industrielle vægte.
Procentbestemmelse: Eksempel: Referencevægt af en prøve før tørring 50g = vægten viser 100%. Efter tørring 40g = visning af vægten 80% absolut (tør masse) eller 20% relativ (fugtighed).
Ekstern testvægt: (tidligere kalibreringsvægt) Bruges til at indstille eller kontrollere nøjagtigheden af vægten>> Justering af vejeområdet Den eksterne testvægt kan til enhver tid DKD-certificeres, også retrospektivt.
Intern testvægt: Ligesom den eksterne testvægt, men indbygget i vægten og motordrevet.
PTB: Fysisk teknisk forbundsinstitut i Braunschweig. Denne føderale myndighed er ansvarlig for den lovlige metrologi OIML i Tyskland. I tilfælde af vægte regulerer den verifikationsprocessen.
Referencevægt: Repræsentativ delvægt, når man tæller de samme dele. Fås normalt fra gennemsnittet af flere dele>> Referencestyknummer
Referencestyknummer: Nødvendigt styknummer for at opnå en repræsentativ>> referencevægt i et styktal. Normalt mellem 5 og 50 genstande.
Rekalibrering: Periodisk genmåling af måle-/testudstyr (f.eks. vægte/vægte) for at overvåge dets korrekthed.
Reparation af skalaer
Reproducerbarhed: (standardafvigelse) Grad af overensstemmelse i gentagne målinger (f.eks. balancer) under samme forhold. For det meste 1 d eller mindre. Kvalitetsfunktion.
Formulering: Vejning af forskellige komponenter i en beholder for at danne en blanding. Vægte til formulering omtales også som doseringsvægte.
RS-grænseflade:>> Datagrænseflade til overførsel af vejedata fra vægten til pc'en.
SIP-beskyttelsestype: Jo højere tal, jo mindre støv og stænkvand kan trænge ind i vægthuset. IP 54 er standard for vægte af højere kvalitet (tabel over beskyttelsesgrader for vægte).
Skalasensortyper: Løvfjeder/spiralfjeder, DMS-sensorer, piezoelektrik, magnetisk kraftkompensation, magnetoelastiske metoder, kapacitiv forskydningsmåling, oscillerende ledning. DMS-sensorer bruges næsten udelukkende i vores vægte.
Stilstandskontrol:>> Filter
Antal enkeltdele: En vejer f.eks. B. 10 lige dele; referencemængden er 10. Nu beregner vægten automatisk gennemsnitsvægten for hvert stykke. Fra nu af vises de samme dele, der skal tælles, straks i stykker. Her gælder følgende: Jo højere referenceantallet af styk, jo større tællerøjagtighed.
Tara: Mulighed for at nulstille vægtvisningen af en container, der står på vejeplade til nul. Kan gentages så ofte du vil med elektroniske vægte. Taraen er subtraktiv, dvs. det tilgængelige vejeområde reduceres med taren.
Opdeling: Ved digitale displayvægte er det identisk med>> læsbarheden d. Med det mekaniske For vægte betyder det den mindste vægtværdi på en skala bestående af gradueringsmærker og cifre, som kan aflæses ved hjælp af en pegepind eller et indeks.
Temperaturområde: Område, hvori verificerede skalaer kan bruges . Det er angivet på identifikationspladen. Målefejl er mulige, hvis værdierne er for høje eller for lave.
Tolerance for et måleapparat: Hvert måleapparat har en fysisk betinget displaytolerance. Tolerancen definerer den største tilladte afvigelse af displayet efter plus og minus.
Overbelastning/underbelastningsvisning: Visning på vægten, når der er opstået overbelastning eller underbelastning.
VHjælp: Dokumenteret bevis på, at en proces eller procedure er egnet med høj grad af sikkerhed til at udføre en specifik opgave.
VGrænser for trafikfejl: Disse er det dobbelte af fejlgrænser for skalaer under indledende verifikation (indledende fejlgrænser). De er de tilladte afvigelser ved brug af vægte i form af plus og minus.
WMaks. vejeområde: vægtens arbejdsområde. Vægten kan belastes op til den angivne vægt.
Vægtetabel: Vægte til analyse og højopløselige vægte skal opsættes fri for vibrationer. Hertil egner sig massive stenplader, som hviler enten på vægbeslag eller på stabile bordrammer. De må ikke ændre deres vandrette position, selv når der påføres tryk på stenpladen.
Vægteværdi: Visning af vægten efter den forbigående proces er aftaget. Dette indikeres normalt ved, at vægtenheden (g) / (kg) lyser. Nu kan vejeresultatet aflæses korrekt eller printes ud.
Kladskjold: Beskyttelsesanordning til at beskytte vægtens vejeplade mod forstyrrende luftbevægelser. Nødvendig for meget præcise skalaer med læsbarhed d= mindre end 10 mg. altid tilgængelig for analyse - skalaer. Ciffertrin:>> Læsbarhed
Godkendelse af skalaer: Dette udstedes af en føderal institution, f.eks. B. PTB udtales. Vægt kan kun verificeres, hvis en typegodkendelse er tilgængelig. Det europæiske indre marked inden for lovlig metrologi tog form med et europæisk direktiv om godkendelse af vægte. Direktivet for ikke-automatiske vægte trådte i kraft den 1. januar 1993 og erstattede de nationale regler om godkendelse og verifikation Når vægte er godkendt (som type), er der to mulige veje for de enkelte eksemplarer, som begge i sidste ende føre til, at de kan bruges i supermarkeder eller andre steder: enten er vægten verificeret af en kalibreringsmyndighed, eller også erklærer producenten selv, at enheden er i overensstemmelse med EF-typegodkendelsen.