Omdrejningstæller

I køreskolen får eleverne at vide, at bilens motor skal køre i et bestemt omdrejningsområde, hvis det er muligt. De fleste biler har en omdrejningsmåler, så føreren kan se, om han/hun holder sig inden for dette område. Til reparations- og vedligeholdelsesformål på køretøjet anvendes en mobil, omdrejningstæller uafhængigt af den permanent installerede i bilen. En simpel mobil omdrejningstæller til forbrændingsmotorer kan for eksempel måle hastigheden på almindelige forbrændingsmotorer ved tændspolen. For at gøre dette placeres måleklemmen på et af tændkablerne og registrerer tændingsimpulserne. Ud fra dette beregner enheden så motorhastigheden i omdrejninger pr. minut.

Omdrejningstællere bruges ikke kun på køretøjer, men også på mange maskiner og tekniske systemer for at få information om fejl eller for at optimere hastigheder og øge effektiviteten. Der findes et stort antal enheder med forskelligt udstyr til at måle hastigheden af motorer, gear, aksler, ruller, centrifuger, ventilatorer, pumper og turbiner.

Hvis der er tale om en omdrejningstæller, der registrerer rotationsbevægelsen gennem mekanisk kontakt, roteres en enhed. Ved målingen sættes den relevante føler på måleinstrumentet, og derefter på emnet for at måle det. Ved aksler, skiver eller hjul skal hastighedsmåleren placeres direkte på omdrejningspunktet. For at måle overflade- eller sektionshastigheden af båndtræk og transportbånd placeres sensoren med målehjulet i løberetningen af båndet. En forudsætning for kontaktmåling er selvfølgeligt altid at man sikkert kan komme til emnet, og at der fysisk er plads til målingen.

En omdrejningstæller, der udsender lysstråling og vurderer den stråling, der reflekteres af det objekt, der undersøges, kræver kun visuel kontakt med målepunktet. For at kunne udføre en måling skal en delflade af den roterende komponent reflektere godt. Specielt reflekterende tape, eller en speciel farve, påføres ofte så tæt som muligt på objektets ydre kant. Komponentens ikke-reflekterende overflade skal være væsentligt større end den reflekterende. Under måleprocessen ses måleinstrumentet denne markering, og omdrejningstælleren bruger en lysfølsom sensor til at registrere de tidsintervaller, hvormed det udsendte lys reflekteres tilbage. Mange enheder tillader optisk kontrol af målområdet med et synligt lasermålpunkt.

Et stroboskop udsender korte lysglimt hurtigt efter hinanden. Det enkelte lysglimt oplyser kun de oplyste genstande i meget kort tid. Mange korte lysglimt følger meget hurtigt hinanden, så hurtigt at det vil opfattes som en konstant belysning. Hvis bevægelige objekter betragtes med disse timede lysglimt, vil man dog kunne se uregelmæssigheder, som ikke kan ses med normal kontinuerlig belysning. Brugeren af et stroboskop skal også selv observere og korrekt fortolke det, han visuelt fanger. Et sådant stroboskop kan også bruges som omdrejningstæller, ved at tilpasse frekvensen af blinkene til hastigheden af det roterende emne. I lighed med omdrejningstælleren med optisk refleksion kræver det et optisk mærke for at kunne ses. Hvor der ikke er et sådant mærke, fx i form af et unikt hak, rille eller boring, kan en markering påføres med kridt eller en kuglepen, eller andet som står i kontrast til emnet. Denne markering kan også bruges igen til senere målinger. Hvis frekvensen af lysglimtene svarer til hastigheden, vil øjet ikke opfange at emnet bevæger sig, og det ser ud som om det roterende emne står stille. Du kender så frekvensen på blinkene, og derved omdrejningerne på emnet. Hvis omdrejningstælleren har justerbare multiplikatorer og faseskift, er det nemt at kontrollere, om den indstillede hastighed er korrekt.

Moderne stroboskoper fås med både xenonlys og LED'er. Enheder med LED'er kræver lidt vedligeholdelse og tilbyder ofte flere indstillingsmuligheder. Lysintensiteten kan ofte reduceres fra 100 til 30 procent ved hjælp af drejeknappen, så du kan tilpasse dig den lokale lyssituation. Nogle enheder tillader endda, at flashvarigheden indstilles separat i området fra et mikrosekund til 1.000 mikrosekunder.

For at sikre høj målenøjagtighed kan næsten alle omdrejningstællere kalibreres. Hvis et ISO-kalibreringscertifikat er påkrævet, testes omdrejningstælleren i kalibreringslaboratoriet under specificerede forhold, og der udstedes et ajourført certifikat på resultaterne. Dette gælder både for nye apparater og for rekalibreringer, der skal udføres årligt eller efter specifikationerne i brugerens firma ISO-manual. Hvis det under en omkalibrering konstateres, at omdrejningstælleren ikke overholder de produktspecifikke grænser, kan det kontrolleres, om en justering eller reparation er mulig og giver mening.