Kraftmåler digital

En kraft er normalt kun synlig, når den forårsager ændringer. Vi ser ikke kraften, men dens virkning. Denne effekt afhænger imidlertid ikke kun af størrelsen og retningen af kraften, men også af de påvirkninger, der modvirker kraften. For at kunne bestemme og sammenligne kræfter objektivt er der blevet udviklet forskellige metoder og instrumenter til måling af kraft. I en kraftmåler med analogt display bevæger kraften, der skal måles, normalt en pegepind langs en skala. En kraftmåler med digitalt display viser de målte værdier som en graf eller en numerisk værdi på et display. Mange af disse instrumenter kan også gemme de målte data i elektronisk form eller overføre dem direkte til computere eller andre instrumenter.

Den internationalt anvendte enhed for kraft er newton. Det gælder også for den vægtkraft, der skyldes tyngdekraften. I dagligdagen, inden for lægevidenskab og også i forbindelse med belastningsangivelser anvendes dog normalt begrebet vægt med angivelser i enheden kilogram, og andre kræfter angives også i kilogram. Derfor findes der mange modeller af kraftmålere, der viser de målte værdier i gram eller kilogram. I det angloamerikanske sprog angives kraftreference med et f for force, hvor det ikke er kg, men kgf. En kraft på 1 kg (kg eller kgf) svarer til ca. 10 (9,81) newton og 1 newton til ca. 100 (102) gram. Måleområdet, visningstrinene og målenøjagtigheden afhænger af det anvendte måleprincip og den anvendte krafttransducer. F.eks. kan en digital kraftmåler af en bestemt modelserie måle fra 0,000 til 5,000 Newton med en opløsning på 0,001 Newton, og en anden kraftmåler af samme modelserie kan måle op til 100.000 Newton med en opløsning på 10 Newton.

En kraftmåler kan ødelægges af for store kræfter, men også af forkert belastning med forkert kraftpåføringspunkt, forkert kraftretning eller af yderligere dynamiske belastninger, som der ikke er taget højde for. Størrelsen og retningen af kræfterne, og om de kan absorberes og evalueres sikkert af måleinstrumentet, spiller derfor en vigtig rolle ved valget af instrumentet. Desuden skal det tages i betragtning, at mange af anordningerne kun fungerer pålideligt, hvis visse driftsbetingelser opretholdes. For nogle anvendelser er der et stort udvalg af forskellige typer af instrumenter, for andre er der kun tale om nogle få varianter af instrumenter, eller der skal udvikles særlige tilpasninger eller specialløsninger til det enkelte tilfælde. En kraftmåler anvendes til en lang række forskellige måleopgaver. Nedenfor forklares det, hvilket kraftmålingsinstrument der er egnet til dig, og hvad du skal tage hensyn til, når du vælger et.

Udvælgelseskriterier for kraftmålere

Blandt de mange tilgængelige kraftmålere kan du indsnævre dit valg ud fra følgende kriterier.

1. Hvilke kræfter skal kraftmåleren måle?
2. Inden for hvilket anvendelsesområde skal kraftmåleren anvendes?
3. Er der særlige miljøforhold, der skal overholdes?
4. Hvordan skal måleresultaterne vises og behandles?
5. Hvad er de maksimale kræfter, der virker på kraftmåleren?
6. Hvilken nøjagtighed tilstræbes?

 

Hvis en kraftmåler fra standardprogrammet ikke opfylder dine krav, kan der udarbejdes individuelle løsninger. Dette gælder både for design og særlige softwarefunktioner.

Hvilke kræfter skal kraftmåleren måle?

Afhængigt af måleopgaven skal der anvendes en kraftmåler med de relevante sensorer. Så det første spørgsmål, brugeren skal besvare er, hvilken type kraft der skal påføres kraftmåleren. De mest almindelige anvendelser er:
- Kræftmåler til trækstyrker
- Kræftmåler til trykkræft
- Kraftmåler til træk
- og trykkræfter
- Kraftmåleinstrument til måling af drejningsmomenter

Mange kraftmålere kan udstyres med specielle adaptere.
Disse adaptere gør det f.eks. muligt at montere/fastspænde forskellige prøver sikkert til trækprøver eller måling af tryk på definerede overflader. I princippet skal der altid tages hensyn til sikkerheden, når der anvendes kraftmålere. Om nødvendigt skal der anbringes særlige beskyttelseskapper, eller målearrangementet skal ændres, så der ikke opstår nogen fare. Indflydelse af miljøforhold på kraftmålere Afhængigt af måleprincippet kan en kraftmåler kun måle og vise sikkert og korrekt under visse omgivende forhold med hensyn til lufttemperatur, luftfugtighed og eksplosionsfare. Der er store forskelle mellem en kraftmåler, der evaluerer en elektrisk egenskab, og en kraftmåler med et mekanisk funktionsprincip. Visning og behandling af måleresultater i kraftmåleren Kraftmålere viser den aktuelle målte værdi enten analogt med en viser på en skala eller digitalt som en numerisk værdi på et elektronisk display. Selv simple kraftmålere med trækfjedre kan vise de maksimale værdier af en række målinger separat. Digitale kraftmålere har dog en række andre muligheder. Disse omfatter lagring af flere målte værdier i kraftmåleren, evaluering af måleresultaterne via statistikfunktioner og overførsel af de målte værdier til et pc-program, hvormed værdierne kan vises og gemmes i tabel- og grafisk form. Nogle digitale kraftmålere har en alarmfunktion, der udsender visuelle eller akustiske alarmer, når de indstillede grænseværdier overskrides eller ikke nås. Særlige kraftmålere kan udstyres med koblingskontakter til processtyring. Med henblik på den grafiske visning af måleresultaterne skal man være opmærksom på den maksimalt mulige samplingfrekvens for kraftmålerne, dvs. det tidsinterval, hvormed de målte værdier registreres. Jo hyppigere værdien samples, jo mere nøjagtigt kan kurven vises.

Hvad er de maksimale kræfter, der virker på kraftmåleren?

Kraftmålere må kun belastes op til en bestemt maksimal kraft. Hvis der påføres større kræfter på kraftmåleren, kan der ikke længere vises pålidelige værdier, og uden overbelastningsbeskyttelse vil kraftpåføringsenheden til sidst blive ødelagt. Den maksimale kraft er også direkte forbundet med den opnåelige nøjagtighed af målingerne.

 

Med samme design har kraftmålere med en lav maksimal kraft den højeste opløsning.

Hvilken nøjagtighed skal kraftmåleren have?

Afhængigt af den tilsigtede anvendelse kræves forskellige nøjagtigheder. Det er vigtigt at bemærke, at målenøjagtighed og opløsning ikke er identiske. I tilfælde af en kraftmåler med meget høj opløsning kan nøjagtigheden være et multiplum af opløsningen.

Måleprincipper for en kraftmåler

Mekanisk kraftmåler med fjederkraft
Et simpelt og billigt kraftmåleinstrument med et måleområde på op til 500 N (50 kg) er fjederdynamometeret. Denne kraftmåler er også kendt som en fjedervægt og anvendes stadig i industrien, forskning, uddannelse og i sundhedssektoren. Under målingen komprimeres eller trækkes den fjeder, der er indbygget i kraftmåleren, sammen eller trækkes. Den definerede fjeder kan kun bevæge sig en bestemt afstand under påvirkning af de tilsvarende kræfter. Kraftmåleren viser denne afstand til brugeren omregnet til Newton.

Mekanisk kraftmåler med hydraulisk væske
Andre mekaniske kraftmålere kan måle og vise de virkende kræfter ved hjælp af en hydraulisk væske. Afhængigt af deres konstruktion kan hydrauliske kraftsensorer måle kræfter fra nogle få newton op til mange kilonewton. En hydraulisk kraftmålingsanordning anvender en stempel-hus-kombination som kraftoptagelsesenhed. Der anvendes trykmålere, tryktransmittere eller trykmålere med en kontaktanordning til at angive kraften. Hydrauliske kraftmålere er robuste og kræver ingen ekstra strøm.

Kraftmåler med strækmålere (DMS)
Kraftmålere med strækmålere bruger ændringen i den elektriske modstand forårsaget af ændringer i ledningslængden til at måle kraften. Kompression reducerer, belastning øger den elektriske modstand. En slynget modstandstråd er svejset på en folie og bundet til det faktiske deformationslegeme, som kraften påføres. Krydsforbindelser af modstande forbedrer udgangssignalet og målepræcisionen. Kraftmåler med strækmålere fås i mange geometriske former.

Kraftmålere med vibrerende trådprincip
Drivremme i maskiner eller spændte strenge i musikinstrumenter vibrerer forskelligt afhængigt af den påførte spændingskraft. Perioden for denne svingning kan bestemmes ved optisk frekvensmåling. Kraftmålere til bestemmelse af bæltespændingen kaldes også Trummetre.

Kraftmålere med elektromagnetisk kompensation
En kraftmåler med elektromagnetisk kompensation har en bevægelig spole i et magnetfelt. Den strøm, der løber gennem spolen, er proportional med den kraft, der virker på spolen. Dette princip anvendes f.eks. i præcisionsvægte.

Kraftmålingsanordninger med piezoelektriske elementer
Når der påføres en kraft, genereres der en ladning i de piezokeramiske elementer, som er proportional med kraften. Da denne ladning afgives, er dette princip særligt velegnet til dynamiske kræfter. Selv meget dynamiske kræfter på op til 100 Hz kan måles med et sådant måleinstrument. Ved at forskyde placeringen af flere skiver er det også muligt at foretage kraftmålinger i flere akser.

Eksempler på særlige anvendelser

Kraftmålingsanordning til prøvning af dør- og portkræfter
Trods kendte negative eksempler og opdatering af reglerne for ulykkesforebyggelse sker der stadig ulykker med personskade ved utilstrækkeligt sikrede døre og porte. Det drejer sig hovedsagelig om maskinelt drevne døre og porte, herunder karruseldøre, svingdøre og -porte, skydedøre og -porte samt alle typer vertikalt lukkende porte som f.eks. overheadporte, sektionsdøre og rulleporte.

Lukningskræfterne skal begrænses for alle maskinelt betjente døre og porte, der ikke er fuldt beskyttet af dødemandsbetjening, sikkerhedskanter, der er fastgjort til lukkekanten, eller berøringsfri beskyttelsesanordninger som f.eks. lysskærme. Dette kontrolleres af uddannede eksperter med et egnet kraftmålingsinstrument. DIN EN 16005 og DIN EN 12453 definerer målebetingelserne og grænserne for niveauet af de statiske og dynamiske kræfter og deres virkningsvarighed. Et kraftmålingsinstrument, der anvendes til prøvning af lukkekræfterne, skal derfor ikke kun kunne registrere den maksimale højde, men også tidsforløbet af den virkende kraft.

Kravene til kraftmåleren i DIN EN 18650, del 1, punkt 6.2.2.2, omfatter følgende:
 - Kraften skal påføres via en rund måleflade med en stivhed på 500 N/mm².
- Målefrekvensen skal være mindst 200 Hertz over 5 sekunder.
- Det skal være muligt at måle kræfter fra 25 N til 2 000 N.
- Målepræcisionen skal være mindst ± 5 % i forhold til måleområdet..

Ud over sikkerheden spiller dørenes funktionalitet i daglig brug en vigtig rolle. Moderne døre, der opfylder særlige krav til lyd-, varme- og brandbeskyttelse, skal være lette at åbne og lukke på trods af disse funktioner. Især når der er tale om bygninger til offentligheden og bygninger, der er beregnet til en brugergruppe med fysiske begrænsninger, skal det sikres, at dørenes betjeningskræfter også opfylder standarderne for barrierefri bygninger.

Kraftmåler til prøvning af ledninger og tovværk
Tråde er lange tynde metalstænger med et konstant, for det meste rundt tværsnit, mens reb består af flere snore eller tråde af naturlige eller syntetiske fibre, der er snoet sammen. Ledninger og tovværk har vigtige bærende eller overførende funktioner på mange områder. Der er anvendelsesområder med stive ledninger eller tove samt med ledninger eller tove, der bevæger sig planmæssigt. Uanset om det drejer sig om højspændingsledninger eller jernbaneledninger, bygninger, broer, svævebaner, elevatorer, kraner eller andre maskiner, skal prøvninger før og efter installationen sikre, at ledninger og tovværk kan opfylde deres funktioner sikkert. Nye tove testes før montering med en trækprøvningsmaskine eller med en egnet kraftmåler i særlige opspændinger. ISO 2307:2019 og EN ISO 2307:2019 og DIN EN ISO 2307: 2019-12 "Fibertove - Bestemmelse af nogle fysiske og mekaniske egenskaber", der er baseret herpå, angiver bl.a. metoderne til måling af rebets brudkraft og forlængelse under trækspænding.

Til trækstyrkemålinger på spændte ledninger eller tove kan der anvendes en mobil kraftmåler, der er specielt konstrueret til måling af tovkraft, og som er opstillet således, at tovet føres på tre ruller på måleren. Disse specielle tovspændingsmålere fås til forskellige kraftområder, tovdiametre og med forskellige længder af måleafstand. Der kræves dog altid fri adgang og tilstrækkelig plads til montering af måleinstrumentet. Hvis der er begrænset plads, kan der anvendes en kraftmåler med en ringformet krafttransducer eller en tovklemme. De er også velegnede til løbende overvågning af kræfterne på det monterede reb.

ASTM-retningslinjer for prøvninger med måling af kraft eller drejningsmoment

Forkortelsen ASTM står for American Society for Testing and Materials. Den internationale standardiseringsorganisation ASTM International er baseret i USA og arbejder sammen med eksperter fra 150 lande om at udvikle og opdatere standarder for at øge sikkerheden og produktkvaliteten. Ved at standardisere produktegenskaber og testprocedurer bidrager standarderne også til at lette den internationale handel.

For mange produkter og materialer findes der både ASTM-standarder og EN-standarder. Specifikationerne for de respektive produkttests er i nogle tilfælde forskellige. For at undgå fejlfortolkning skal testresultaterne derfor være tydeligt mærket. Hvis en kraftmåler anvendes til målinger i henhold til forskellige standarder, skal det være muligt klart at henføre de lagrede måleresultater til den anvendte standard. Hvis kraftmåleren ikke tillader en skelnen, er det brugerens ansvar at tildele de målte værdier korrekt.

De i øjeblikket ca. 13.000 ASTM-retningslinjer er opdelt i forskellige områder, som er identificeret med store bogstaver:

• ASTM A Metoder til jernholdige metaller
• ASTM B Metoder for ikke-jernholdige metaller
• ASTM C Metoder til cement, keramik, beton og vægmaterialer
• ASTM D Metoder for forskellige materialer
• ASTM E Metoder til forskellige emner
• ASTM F Metoder til særlige anvendelsesmaterialer
• ASTM G Metoder til korrosionsprøvning

Retningslinjerne for kraft- og momentmålinger og kravene til den kraftmåleinstrumentet, der anvendes til dette formål, er grupperet i de respektive områder efter deres anvendelighed. I de følgende afsnit er der en liste over nogle af ASTM-standarderne for belastningsprøvninger som eksempler.

FORSIGTIG!
Nogle ASTM-testmetoder angiver værdier i både tomme-pund-enheder og SI-enheder. Disse kan ikke uden videre konverteres til hinanden, fordi de underliggende prøvningsspecifikationer kan være forskellige, f.eks. med hensyn til prøvernes materialetykkelse. Enhederne i tommer-pund er de enheder, der stadig anvendes i det anglo-amerikanske sprogområde og dermed også i USA. SI-enheder er de metriske enheder, der er defineret i det internationale enhedssystem.

ASTM-standarder for udførelse af belastningsprøvninger

ASTM E8 / E8M Standardprøvningsmetoder for trækprøvning af metalliske materialer beskriver prøvningsmetoder til prøvning af metallers trækstyrke.

De standardiserede prøveemner fastspændes og udsættes for ensidig trækbelastning ved stuetemperatur. Hvis der ud over trækstyrke skal bestemmes flyde- og strækstyrke og andre materialespecifikke værdier, skal prøveopstillingen muliggøre kontrol af prøvningshastigheden, og den anvendte kraftmåler skal kunne registrere ikke blot den påførte trækstyrke, men også strækningen nøjagtigt med et tilstrækkeligt antal målte værdier.

ASTM A370 Prøvning af mekaniske egenskaber af stålprodukter omfatter ikke kun træk-, men også bøjnings-, stivheds- og hårdhedsprøver for forskellige stålprodukter.

ASTM D412 Prøvninger for vulkaniseret gummi og termoplastiske elastomerer definerer betingelserne for måling af trækbelastning og forlængelse. Disse omfatter prøver til bestemmelse af trækbelastning og brudforlængelse, til måling af trækbelastning ved en bestemt forlængelse og til bestemmelse af den permanente længdeændring af elastiske materialer efter belastning. Kraftmåleapparatet og anordningen til påføring af trækkraft skal vælges således, at belastningsvejen er tilstrækkelig stor og sikres en ensartet belastningshastighed.

ASTM D638 Test af trækstyrke af plast omfatter prøvningsmetoder til bestemmelse af trækstyrke for uarmeret og armeret plast med en tykkelse på op til 14 mm ved samme forbehandling, temperatur, fugtighed og hastighed på prøvemaskinen. Prøver med en tykkelse på mindre end 1 mm bør så vidt muligt testes i overensstemmelse med ASTM D882. Testresultaterne omfatter den trækstyrke, der kan påføres, indtil materialet svigter, trækmodulet, længdeændringen, når prøven svigter, og forholdet mellem forlængelse og tyndhed af det testede materiale.

ASTM D1000 Testmetode for trykfølsom tape til brug i elektroniske applikationer omhandler prøvning af vedhæftningsstyrke og støtte til stål ved lave temperaturer og stuetemperatur, vedhæftningsstyrke efter nedsænkning i opløsningsmiddel, trækstyrke og forlængelse ved lave temperaturer og stuetemperatur, vridning, dielektrisk nedbrydningsspænding, punkteringsmodstand og afslapningskraft ved stuetemperatur og lave temperaturer. Der kræves en kraftmåler med passende udstyr til at bestemme den kraft, der kræves for at løsne eller beskadige båndet.

ASTM D1002 Test af styrkeegenskaberne for metalklæbemidler i træk- og forskydningsprøvning beskriver en metode til bestemmelse af forskydningsstyrken af klæbemidler til limning af metaller. Da sådanne klæbemidler også anvendes i bil-, luftfarts- og elektronikindustrien, er disse limede forbindelsers belastningskapacitet af stor betydning for de pågældende komponenters funktionssikkerhed.

ASTM D1621 Prøvning af trykegenskaberne af fast skum giver ikke kun trykstyrke, men også beregning af trykforstrækning og elasticitetsmodul ud fra resultaterne af prøverne. Til dette formål skal prøveapparaterne og kraftmåleren muliggøre en konstant belastningshastighed og kompression af prøveemnerne til 13 % af deres oprindelige højde. Retningslinjen kræver en målenøjagtighed på 1 % for de anvendte måleinstrumenter.

ASTM F1566 Prøvning af inderfjedre, boksfjedre eller madrasser beskriver prøvningsmetoder til sammenligning af madrassers holdbarhed og udmattelsesstyrke uanset materiale. Til dette formål påføres belastninger, der simulerer kroppens bevægelser. For at sikre, at testresultaterne er sammenlignelige, er belastningstypen og belastningsniveauet nøje specificeret.

ASTM D5034 Test Methods for the Test Tear Strength and Elongation of Textile Fabrics (Grip Test) indeholder forskellige metoder til grebstest, hvormed man kan bestemme rivstyrken og forlængelsen af mange tekstilmaterialer. Disse omfatter også vådprøver. De er velegnede til vævet stof, fiberdug og filt, men bør ikke anvendes til glasvæv, trikotagestof og andre tekstilmaterialer med mere end 11 % forlængelse.

Andre ASTM-standarder for prøvning af tekstilmaterialer, som kræver brug af en egnet kraftmåler, er ASTM D5035, ASTM D1294, ASTM D2256, ASTM D2261, ASTM D2653, ASTM D2731, ASTM D3787, ASTM D3822, ASTM D4884, ASTM D4964, ASTM D6241, ASTM D6775, ASTM D7269 og ASTM D8054.

ASTM-standarder med måling af drejningsmomenter

Drejningsmomenter af en vis størrelse er ofte nødvendige for at sikre boltede samlinger eller for ekspansionsankre. Drejningsmomentet skal ofte begrænses både opad og nedad. Kun på denne måde kan det sikres, at forbindelsen holdes sikkert fast af klemkraften og ikke ødelægges.

For tilspændingsmomenterne for kompressionsfittings gælder følgende standarder afhængigt af fittingtypen: ASTM A193, ASTM A307, ASTM A320, ASTM A325, ASTM A354, ASTM A449, ASTM A490.

Hvis boltede samlinger sikres ved hjælp af limning, kan limningens modstandsdygtighed kontrolleres i henhold til ASTM D5649 - Drejningsmomentbestandighed for klæbemidler, der anvendes på boltede fastgørelseselementer.

Der gælder yderligere krav til skruer til brug i kroppen, f.eks. til fastgørelse af brud. ASTM F543 - Kortikale knogleskruer - definerer vigtige krav. Der findes også en række andre internationalt anerkendte ASTM-retningslinjer for implantater, der skal absorbere eller overføre kræfter.

Disse omfatter:

• ASTM F382 for knogleplader
• ASTM F897 for fretting korrosion af osteosynteseplader og -skruer
• ASTM F2502 for absorberbare plader og skruer
• ASTM F384 for systemer til stabilisering af vinklede brud

Skruelåg på beholdere kan sikres, så de ikke kan åbnes af små børn på grund af den krævede kraft. Da nogle produkter som f.eks. tabletter eller andre lægemidler er beregnet til at være børnesikre, men stadig tilgængelige for fysisk handicappede, anvendes der særlige sikringsprincipper. Procedurer og betingelser for afprøvning af moment og yderligere skruelåsningsanordninger er beskrevet i: ASTM D2063, ASTM D3198, ASTM 3472, ASTM D3810, ASTM 3968 og ASTM D7860.

Drejningsmomenter kontrolleres ikke kun på boltede forbindelser med en kraftmåler. De drejningsmomenter, der opstår under visse driftsbetingelser, kan også bestemmes på roterende monterede maskindele. Det kan f.eks. bestemmes, hvordan smøremidlers adfærd ved lave temperaturer påvirker drejningsmomentet. Reglerne for dette er formuleret i ASTM D1478 for kuglelejer og i ASTM D4693 for hjullejer.

Udvikling og implementering af skræddersyede kraftmålingsløsninger hos PCE Instruments

Der foretages kraftmålinger på en lang række forskellige områder. Til nogle anvendelser er en kraftmåler med standardudstyr tilstrækkeligt, f.eks. til enkle spændings- eller kompressionsmålinger med en skala. Til andre kraftmålinger er der imidlertid brug for særligt tilbehør til at holde prøven eller påføre kraften. Til hyppigt forekommende anvendelser er sådant tilbehør ofte allerede tilgængeligt med passende monteringsmuligheder til kraftmåleren eller kraftmålestanden. Forskellige producenter har et bredt udvalg af spændeanordninger til fastgørelse af prøver og også et stort antal adaptere til påføring af kræfter.

Mere specifikke opgaver kan dog ikke uden videre gennemføres med den måleteknologi, der tilbydes i standardprogrammet. I disse tilfælde kan det være muligt at tilpasse eller udvide en eksisterende kraftmålingsanordning til at passe til den pågældende opgave eller at kombinere egnede sensorer og evalueringsanordninger med yderligere komponenter for at skabe en egnet måleanordning. PCE Instruments produktsortiment omfatter flere løsninger til kraftmåling, som er udviklet i samarbejde med kunderne til deres specifikke opgaver og nu også er tilgængelige for andre kunder.

Disse omfatter:

• en praktisk kraftmåler med trækanordning til måling af klæbekraften på kantbånd og,
• et mobilt teststativ til måling og evaluering af klemkraften på store fladeklemmer.

Andre løsninger, der er udviklet specifikt til individuelle kunders behov, omfatter:

• Tilpasninger af vægte til permanent overvågning af snebelastningen på flade tage eller at informere de ansvarlige personer via SMS, når en fastsat grænseværdi er nået,
• Kraftmåleapparat til måling og visning af trækstyrken ved spænding af en lang bue,
• Særlige adaptere til fastgørelse af prøver under belastningsprøver på tekstiler.

Peel-test (skrælletest) for kantbånd på belagte spånplader

Der limes ofte specielle kantlister på de afskårne kanter af overfladebehandlede træbaserede paneler. De skal ikke kun beskytte pladen mod skader på kanterne og mod indtrængende fugt. Kantbeskyttelsen tjener også til at forbedre udseendet og forhindrer, at nogen kommer til skade på den afskårne kant og beskadiger tøj eller andet materiale.

Der kan opstå forskellige problemer under limningen, som fører til manglende vedhæftning mellem panelet og kantmaterialet. PCE Instruments har i samarbejde med virksomheden Rehau udviklet et måleapparat, hvormed klæbestyrken i kantklæbning kan testes nemt, hurtigt og med en reproducerbar proces. Dette gør det muligt at teste stikprøver af produktpartier direkte i produktionen.

Måleapparatet med dimensioner på kun 490 mm x 210 mm x 150 mm gør det muligt automatisk at udføre en 90 graders skrælletest efter fastspænding af testkantens ende. Til dette formål blev kraftmåleren monteret på huset, så den kan flyttes. Fremføringshastigheden er fastsat til 50 mm pr. sekund og afstanden til 100 mm. Der blev valgt en kraftmåler med en maksimal kraft på 500 N til den påtænkte anvendelse.

Under skrælletesten trækkes det testede stykke spånplade næsten gnidningsfrit hen over kuglerullerne, der er anbragt på overfladen af huset i en vinkel på 90 grader i forhold til trækretningen. De selvlåsende klemkæber og de letløbende styreruller til kantmaterialet sikrer, at testproceduren forløber sikkert. Erfarne brugere har brug for mindre end et minut til en komplet måling, inklusive forberedelse.

Under prøvningen lagrer kraftmåleren individuelle værdier, hvorfra minimum, maksimum, forskellen mellem minimum og maksimum og middelværdien af trækstyrken vises direkte på displayet. To indstillinger er mulige for antallet af målte værdier, enten 10 eller 40 individuelle målinger pr. sekund. Detaljerede evalueringer af måleprocessen er mulige ved hjælp af den enhedsspecifikke PC-software, som også kan vise dataene som et kraft-tid-diagram.

Kraftmålestativ til prøvning af kontakttryk på spændeanordninger

Gaffeltrucks tilbehør med storrumsklemmer bruges ofte til sikker transport af store elektroniske apparater som køleskabe, komfurer og vaskemaskiner. Klemtearmene har flere justeringspunkter, som gør det muligt at tilpasse klemkraften til belastningen. Da kræfterne på klemmen ikke kan vises, bør der udvikles en anordning, som gør det muligt at måle de klemkræfter, der opstår ved justeringer. PCE-4PCFM-kraftmålestationen, der er specielt udviklet af PCE Instruments til denne opgave, måler de påførte trykkræfter samtidigt i fire forskellige målepunkter. Apparatet er konstrueret til en maksimal kraft på 3.000 kg pr. målepunkt og viser de målte værdier med en opløsning på 1 kg.

Dette kraftmåle stativ kan bruges til hurtigt og pålideligt at afprøve forskellige klemmer med stort areal. Placeringen af målepunkterne på udstyrsvognen kan let ændres til dette formål ved at flytte dem. For at gøre det ukompliceret at ændre teststedet på værksteder eller i lagerbygninger er teststanden udstyret med et genopladeligt batteri og hjul.

I dette kraftmålingsstativ kan hver test knyttes til et identifikationsnummer for den testede del. Dataene kan udskrives eller gemmes på et USB-stik og bruges til sammenligning næste gang, der kontrolleres en stor flækkeklemme. For at forenkle indstillingen af klemmerne er det muligt at angive målværdier for den samlede kraft og de enkelte målepunkter. Afvigelser i måleresultaterne markeres derefter med farve på displayet.

Det er vigtigt at indstille den korrekte spændkraft på gribearmene, så de fastholdte genstande hverken glider eller beskadiges ved at trykke for hårdt. Det firepunkts kraftmålingsstativ, der er udviklet og fremstillet af PCE Instruments, anvendes nu med succes af kunderne. Kraftmålerstativet muliggør hurtig og præcis måling af fire spændpunkter samtidig. Det betyder, at det nu er meget lettere at kontrollere og indstille de store klemmer til de ønskede værdier.

Eksempel på kalibreringscertifikater for en kraftmåler

PCE's kraftmålingslaboratorium tilbyder kalibreringer i henhold til ISO 9001 (fabrikskalibreringer) eller i henhold til ISO 17025 (akkrediterede kalibreringer). Kalibrering i henhold til ISO 17025 har et større omfang af målinger end kalibrering i henhold til ISO 9001. Retningslinjen for kalibrering i henhold til ISO 9001 er "DAkkS-DKD-R-3-3-3, sekvens A". Dette er normalt også grundlaget for kalibrering i henhold til ISO 17025, men andre procedurer er mulige her.

Eksempler på kalibreringscertifikater til sammenligning

ISO 9001 med 5 individuelle målte værdier hver: stigende eller faldende for træk- og trykkraft samt forskel mellem faktiske og nominelle værdier. DAkkS med 6 testserier for træk- og trykkræfter hver, flere monteringspositioner og angivelse af udvidet måleusikkerhed.

Kalibreringscertifikat i henhold til DAkkS Kalibreringscertifikat i henhold til ISO 9001 til en kraftmåler PCE-DFG N 1K med måleområde 1 kN til en kraftmåler PCE-DFG N 5K med måleområde 5 kN

For kunder, der har brug for en DAkkS-kalibrering til deres kraftmåler, tilbyder PCE's kraftmålingslaboratorium DAkks-kalibreringer i samarbejde med partnerlaboratorier. De nærmere detaljer om testproceduren og testbetingelserne aftales på et ordrebaseret grundlag i forbindelse med udarbejdelsen af tilbuddet.