Indstikstermometer

Ved et køkkentermometer eller indstikstermometer er temperaturføleren normalt placeret ved spidsen af en stabil, forholdsvis tynd stang. Dette muliggør temperaturmålinger på steder, der ellers er svært tilgængelige. Med væsker og gennemborelige plastmaterialer kan temperaturen kontrolleres i forskellige dybder med et indstikstermometer. Mange kender til et indstikstermometer, som er til at kontrollere tilberedningstemperaturen ved grillning eller stegning.

I termoelementer til termometre svejses to ledninger af forskellige metaller sammen i den ene ende. Nogle af de metalkombinationer, der godt kan bruges til temperaturmålinger, blev defineret som termoelementtyper og standardiseret med spændingsserier og tilladte grænseafvigelser i DIN EN 60 584 og DIN 43 710. Temperaturforskellen mellem kontaktpunktet og de frie ledningsender forårsager en spænding afhængigt af kombinationen af anvendte metaller. Denne spænding måles og evalueres af termometeret. For at bestemme temperaturen ved målepunktet, skal temperaturen ved termometeret kendes eller registreres med en ekstra føler. Med termoelementer stiger den genererede spænding ikke lineært med temperaturen og skal lineariseres. Digitale termometre er allerede indstillet til en eller flere termoelementtyper eller tillader indtastning af tilsvarende værdier. Karakteristikaene for termoelementtyperne er defineret på en sådan måde, at elementer af en type let kan udskiftes. Ved brug af termometre med termoelementer skal man være opmærksom på at vælge samme type termoelement og kompensationsmateriale. Dette gælder for alle forbindelser op til terminalpunktskompensationen i termometeret.

For at lette temperaturstyringen findes der indstikstermometer med hukommelsesfunktioner. De specielle funktioner, som datalagring muliggør, omfatter fiksering af den aktuelle målte værdi på displayet samt yderligere visning af minimums- og maksimumværdien af måleserien. Nogle indstikstermometre kan give en optisk eller akustisk alarm, hvis de fastsatte grænseværdier overskrides. Indstikstermometer med kontinuerlig registrering af de målte værdier kaldes dataloggere. Disse tillader, at temperaturen kan registreres og evalueres over længere perioder.

Ud over enheder med permanent installerede sensorer til specificerede applikationer, er der mange indstikstermometre, hvori temperatursensorerne kan udskiftes. Nogle af indstikstermometerne, der er konfigureret til specifikke anvendelsesområder, har kombinationssensorer til temperatur og fugtighed, andre er udstyret med en ekstra infrarød sensor til berøringsfri overflademåling. Indstikstermometre med udskiftelige temperaturfølere kan have en eller flere tilslutninger. Disse tilslutninger er for det meste designet til specielle typer følere, fx PT-100 eller termoelement type K. Med nogle indstikstermometre kan tilslutningerne også bruges til forskellige typer termoelementer. Termoelementtypen skal derefter indstilles i apparatet for korrekt måleværdikonvertering. Et indstikstermometer, der kan behandle temperaturerne fra flere sensorer på samme tid, kaldes flerkanalstermometre.

Et indstikstermometer bruges i mange områder til at overvåge temperaturer på steder, der ellers er svært tilgængelige. I industrien bruges termometer med indstikføler for eksempel til at overvåge procestemperaturer, til at måle temperaturen på køle- og smøremidler og til at styre tørreprocesser. I bygge- og byggebranchen kan gennemslagstermometre anvendes til målinger i ventilationskanaler, hulrum, samlinger og isoleringsmaterialer. Brugen af kombinationssensorer til temperatur og luftfugtighed er ideel her.

I landbruget bruges indstikstermometre blandt andet
- til at kontrollere jordtemperaturen
- til at overvåge temperaturen i kornlagre, i fodersiloer, i høballer
- i biogasproduktion.

Ved opbevaring og forarbejdning af fødevarer anvendes indstikstermometer, for eksempel
- til at overvåge de foreskrevne køletemperaturer
- for at sikre overholdelse af temperaturerne tilberedt opvarmede retter
- til temperaturkontrol under homogenisering, pasteurisering
- i gæringsprocesser såsom i øl- og vinproduktion.