Gasdetektor alarm

Korrekt brugte gasdetektorer redder liv ved at detektere farlige gasniveauer, der ikke kan detekteres uden teknisk assistance, alarm/advarsel. De beskytter også ejendom og miljø og dermed vores boligareal, når de advarer om brandfarlige og eksplosive blandinger, overvåger den nødvendige gaskoncentration i fremstillingsprocesser eller opdager utætheder i rør og apparater. Gasdetektoren kan udstyres med optiske, akustiske eller vibrationsalarmer eller en kombination af disse. Stationære gasdetektorer til produktionsovervågning har ofte også standard signal- eller koblingsudgange. Hvis grænseværdier overskrides eller ikke nås, kan en sådan gasdetektor alarm bruges til automatisk at regulere justeringer i produktionsprocessen eller foranstaltninger til ventilation.

Sikkerhedskriterier for gasdetektorer
Det kan være forvirrende i starten, at nogle gasdetektorer ikke bør bruges i nærheden af brændbare gasser eller i eksplosive atmosfærer. Du bør dog bestemt tage hensyn til denne advarsel i betjeningsvejledningen og kun bruge gasdetektorer med specialudstyr til områder, hvor der er risiko for eksplosion. En ubeskyttet gasdetektor kan antænde eksisterende brændbare gasblandinger gennem gnistdannelse eller gennem opvarmning af den sensor, der er nødvendig for måleprocessen. I følgende europæiske standarder finder du vigtige, bindende specifikationer vedrørende kravene til enheder, der kan bruges i potentielt eksplosive atmosfærer:

Direktiv 2014/34/EU
... for enheder og beskyttelsessystemer til påtænkt brug i potentielt eksplosive områder (ATEX-direktivet)
EN 60079-0 / IEC 60079-0 / VDE 0170-1 Potentielt eksplosive områder
– Del 0: Udstyr - Generelle krav
EN ISO 80079-36
Eksplosive atmosfærer
- Del 36: Ikke-elektrisk udstyr til brug i potentielt eksplosive atmosfærer - Principper og krav

Inden du vælger gasdetektorer til farlige områder, bør du informere dig selv om de relevante regler og søge råd fra en kompetent person.

Målbare gasser - enkelt- og multigasenheder
Afhængig af faretypen ved den gas, der skal overvåges, skelnes der mellem gasdetektorer for giftige gasser, for brændbare gasser eller for klimabelastende florerede kulbrinter, som er sammenfattet under betegnelsen F-gasser. Mange gasdetektorer er designet til at detektere en enkelt specifik gas. Hvis du for eksempel ønsker at beskytte brandmænd eller personer med gasvarmere eller pejse mod for høje kuliltekoncentrationer, bruger du en gasdetektor alarm, specielt designet til kulilte. I processtyringen af industrielle produktionsprocesser er det også tilrådeligt at vælge en gasdetektor alarm specifikt til de gasser i produktionen, som skal overvåges - altså et individuelt gasmåleapparat, for at kunne træffe målrettede modforanstaltninger i tilfælde af afvigelser. Men hvis det handler om at opholde sig i områder, hvor der kan være flere potentielt farlige gasser eller at lede efter utætheder i gasinstallationer og kølemiddelkredsløb, så anbefales gasdetektorer, der kan detektere flere gasser. Der findes gasdetektorer til personlig beskyttelse, der kan udstyres med op til fire forskellige sensorer. Disse gasdetektorer for flere gasser omtales som multi-gas-enheder. Montører, minearbejdere eller redningsarbejderne kan advares om farlige koncentrationer af svovlbrinte, metan, kulilte og ilt med sådan en gasdetektor alarm. En gasdetektor bruges også ofte til at overvåge indendørs luftkvalitet, som løbende kan måle og vise ikke kun kuldioxidindholdet, men også formaldehyd og flygtige organiske forbindelser eller andre tillægsværdier såsom temperatur, luftfugtighed eller partikelindholdet.

Stationær eller mobil gasdetektor
Til de fleste områder er det relativt nemt at afgøre, om en stationær eller mobil gasdetektor er bedre egnet. De stationære gasdetektorer bruges mest indendørs. Hvis rumluftkvaliteten skal overvåges ved hjælp af kuldioxidkoncentrationsindikatoren i stuer med stationær gasdetektor alarm, er gasdetektor alarm med trafiklysdisplay velegnede til at signalere de målte værdier. Disse grønne, gule eller røde oplyste signallamper eller displays kan let genkendes i kontorer og klasseværelser, selv på lang afstand. Hvis rumluftkvaliteten forringes, kan der så foretages yderligere ventilation målrettet. For rum, hvor behovsbaseret ventilation fra brugerens side ikke er mulig eller ikke ønskelig, kan de stationære gasalarmer med analoge eller skiftende udgange automatisk udløse mekaniske vinduesåbnere og øge ventilationsanlæggenes luftudveksling. Alternativt kan personer i det farlige område advares via tilsluttede signallys eller akustiske alarmer. Stationære gasdetektorer med grænseflader til andre enheder bruges også til at overvåge og styre industrielle processer. Udover de analoge og switchede udgange kan de stationære enheder også udstyres med en RS485- eller USB-forbindelse.

Mobile gasdetektorer med hukommelse til måledata har ofte et interface, der gør det muligt at overføre data til en pc. USB-grænsefladen på den mobile gasadvarselsenhed kan ofte ikke kun bruges til at overføre data, men også til at oplade det interne batteri. Da mobile gasdetektorer ofte bruges til at beskytte mennesker i farlige områder, har nogle af enhederne særlige funktioner. En af disse specialfunktioner i gasdetektoren kan for eksempel registrere den samlede eksponering af bæreren for hele skiftet. Disse data kan bruges til at vurdere de samlede koncentrationer af farlige stoffer, medarbejderen var udsat for den pågældende dag. For at den person, der skal beskyttes, kan koncentrere sig om sin opgave og miljøet, kan enhederne fastgøres til tøj og også alarmere med vibrationer. Nogle af disse mobile gasdetektorer er også testet i specielle faldtests for at sikre, at de fungerer pålideligt selv under hårde driftsforhold med mekanisk belastning.

Måleområde for gasdetektorer med alarm
Måleområdet skal vælges under hensyntagen til den påtænkte anvendelse, dvs. baseret på formålet med måling. For eksempel kan der vælges en gasdetektor for kuldioxid med et måleområde på op til 500 ppm eller op til 60.000 ppm. Men ikke kun den øvre grænseværdi, men også den nedre værdi skal tages i betragtning. Ikke alle gasdetektorer kan måle fra en koncentration på 0 ppm. Nogle sensorer for CO2 er designet sådan, at de kun kan måle og vise værdier fra 400 ppm - hvilket nogenlunde svarer til den naturlige koncentration af kuldioxid i udeluften. For mange applikationer er denne begrænsning irrelevant. Men hvis de lavere værdier er nødvendige for specielle målinger, skal man være opmærksom på at vælge en gasdetektor, der kan registrere disse værdier.

Måle- og visningsnøjagtighed af en gasdetektor alarm
Kravene til gasdetektor alarmers måling og visningsnøjagtighed afhænger også af ansøgningen. For gasdetektorer til lækagedetektion, som reagerer langt under farlige koncentrationer, er visninger uden numeriske værdier ofte tilstrækkelige. Tilstedeværelsen og intensiteten af gaslækagen signaleres visuelt via flere displaybjælker eller LED'er samt akustisk og haptisk. Efterhånden som koncentrationen af gas stiger, stiger antallet af søjler og hyppigheden af bip og vibrationer. Indendørs, hvor brugerne kan udlufte, når de målte værdier er for høje, bør gasdetektorerne have både en numerisk værdivisning og en tydeligt genkendelig tildeling af værdien - for eksempel via lyskrydssystemet. I andre overvågede områder skal gasdetektorerne kunne gemme de målte data som numeriske værdier og, når tærskelværdier nås, styre andre enheder via grænseflader, der enten ventilerer mekanisk eller afgiver en alarm. En gasdetektor alarm til personlig beskyttelse eller til styring af industrielle processer skal kunne justeres med tilstrækkelig nøjagtighed til de kritiske værdier for den respektive gas.

Alarmtyper og alarmtærskler for en gasdetektor
Gasdetektorer kan have yderligere optiske, akustiske eller haptiske alarmer ud over den optiske visning af den målte værdi som en numerisk værdi. En mobil gasdetektor alarm til personlig beskyttelse er ofte udstyret med alle tre typer alarmer. Efter flere tilfælde af kulilteforgiftning under redningsaktioner har brandvæsen og redningsberedskabet defineret kriterier for at beskytte beredskabet med gasdetektorer, der bruges fornuftigt. En sådan gasdetektor alarm, der bruges til personlig beskyttelse, bruges ofte med to alarmværdier. For alarmen kan fx indstilles således, at det er muligt at blive i 30 minutter uden helbredsproblemer. Hovedalarmen kan så signalere, at reddere kun må opholde sig i det berørte område i op til 15 minutter, eller at området skal forlades med det samme. Nogle gasdetektorer har faste alarmtærskler, med andre kan triggerværdierne justeres til de specifikke brugsforhold.

IP-beskyttelsesgrad
Afhængigt af det miljø, som gasdetektoren skal bruges i, skal man være opmærksom på de relevante IP klassificering. IP-beskyttelsesgraden angiver, i hvilket omfang en elektrisk enhed er beskyttet mod vand og indtrængen af fremmedlegemer eller støv ved konstruktionen af huset. Jo højere cifrene i IP-klassificeringen er, jo bedre er gasdetektoren beskyttet mod disse påvirkninger.

Betegnelsen F-gasser står for fluorholdige gasser, som yder et stort bidrag til den globale opvarmning. Bidraget fra disse industrielt producerede gasser, der for det meste bruges som kølemidler eller i fremstillingsprocesser, til den globale opvarmning er meget højere end kuldioxidens. For at kunne sammenligne effekterne er drivhuspotentialet angivet som en GWP-værdi - Global Warming Potential - for hver F-gas. GWP-værdien er en faktor, der angiver, hvor meget mere F-gassen bidrager til drivhuseffekten end kuldioxid. GWP for kuldioxid er 1, ammoniak har ingen drivhuseffekt, og GWP for propan er 3. GWP for kølemidlet pentafluorethan (R125) er dog 3.500. Så et kilogram frigivet R125 har samme indflydelse på den globale opvarmning som 3.500 kg kuldioxid. Både de klimabelastende F-gasser og de kølemidler eller tekniske gasser, der kan bruges som erstatning, kan være brandfarlige eller giftige. Hvis du bruger en gasdetektor, skal du være opmærksom på alle tre potentielle farer i form af måleområde og advarselstærskel.

I januar 2015 trådte den europæiske F-gasforordning 517/2014 i kraft, hvis formål er at begrænse yderligere emissioner af fluorholdige drivhusgasser. Ud over brugsforbud, begrænsninger i markedsføringen og forbud mod genopfyldning ved vedligeholdelse og reparationer regulerer denne bekendtgørelse også tæthedstest og systemer til sporing af utætheder i anlæg med F-gasser. En gasadvarselsenhed med en sensor tilpasset kølemidlet er påkrævet for at kontrollere for utætheder. Nogle gasdetektorer kan også registrere flere grupper af almindelige kølemidler med deres sensor. Derfor er de også velegnede til at detektere utætheder i systemer med ukendt fyldning. Disse gasdetektorer giver normalt ikke nøjagtige numeriske værdier, men viser utætheder i kølemiddelledninger og beholdere selv i rum, der allerede er forurenede.