Elektrosmogmåler / EMF måler

Med en elektrosmogmåler kan typen og intensiteten af elektromagnetisk stråling på et bestemt sted bestemmes. Uanset hvor vi er, er vi omgivet af naturlig og menneskeskabt elektromagnetisk stråling. Da strålingen og dens virkning i nogle tilfælde er uønsket, omtales den også som elektrosmog. En elektrosmogmåler kan ikke kun bruges til at finde uønsket stråling, men også til at måle ønskede magnetiske eller elektriske felter. Forskellige typer elektromagnetiske felter EMF med forskellig styrke genereres af den respektive strålingskilde. Udbredelsen og styrken af disse felter kan bestemmes med elektrosmogmåler eller EMF måler. Da der er store forskelle i strålingens egenskaber og virkninger, er det elektromagnetiske spektrum opdelt i forskellige områder.

Levende væsener såvel som følsomme elektroniske enheder kan blive midlertidigt påvirket eller endda permanent beskadiget af elektromagnetisk stråling. En EMF måler kan bruges til at bestemme, hvor langt og hvor stærke elektromagnetiske felter påvirker besatte områder og installationssteder for meget følsomme enheder. For at forhindre formodede skadelige effekter af elektromagnetisk stråling er der fastsat grænseværdier. Et passende elektrosmog instrument kan bruges til hurtigt at bestemme, om og i hvilke områder grænseværdierne overskrides. Både i arbejdsmiljøet og i den private sfære kan strålingskilder findes og vurderes med et EMF instrument. For at vurdere sundhedsfaren kan de målte værdier sammenlignes med definerede udløsningstærskler. Værdier kan findes i arbejdsmiljøforordningen om elektromagnetiske felter - EMFV 2016. Der er angivet triggertærskler og eksponeringsværdier for elektromagnetisk stråling. Bindende grænseværdier er også angivet i ulykkesforebyggende regulativ for elektromagnetiske felter fra juni 2001 (BGV B11, DGUV regel 15, tidligere VBG 25) og i DGUV regel 103-013 for elektromagnetiske felter fra oktober 2001 (BGR B11) – oplysningerne er fra Tyskland.

De forskellige typer elektromagnetiske stoffer er opdelt i forskellige bølgelængder eller frekvensområder. De enkelte områder er navngivet efter karakteristika eller mulige anvendelser af den respektive stråling. Det højfrekvensområde, der kan detekteres med en EMF måler, ender ved den øvre grænse ved 300 gigahertz. Der er mikrobølgerne med det brede frekvensområde fra 300 MHz til 300 GHz klassificeret som en undergruppe af radiobølger. Mikrobølger bruges ikke kun til madlavning og opvarmning af mad. De bruges også til tørring, skadedyrsbekæmpelse og specielle målinger. Inden for radarteknologi gør de det muligt at navigere og styre fly og skibe uden visuel kontakt, og de er en forudsætning for vores moderne trådløse kommunikationssystemer såsom satellit-tv og radio, mobilkommunikation, WLAN og Bluetooth. Ved frekvenser over 300 gigahertz taler man kun om elektromagnetisk stråling og ikke længere om elektromagnetiske felter. Et måleapparat til disse høje frekvenser omtales ikke længere som et EMF måleinstrument, men som et lysmåleapparat eller strålebeskyttelsesmåleapparat, afhængig af hvilken type stråling, der skal måles.

Underinddeling af det elektromagnetiske spektrum