Afstandsmåler

En afstandsmåler er en enhed, der er i stand til at bestemme afstanden mellem to punkter i rummet. Dette gøres ved at bruge enten direkte eller indirekte sammenligning med en længdeenhed. I dag er især optiske afstandsmålere udbredte, som ofte arbejder ud fra en transittidsmåling. Afstandsmålere er i vid udstrækning baseret på den grundlæggende internationale måleenhed, måleren. Angelsaksiske enheder såsom inch, foot og yard bruges stadig i Storbritannien, USA og tidligere britiske kolonier. Interessant nok bruges tommelen stadig af blikkenslagere i tysktalende lande.

Der er forskellige typer af afstandsmålere. Nedenfor finder du en kort oversigt over de forskellige målemetoder:
Med afstandsmålere er måleområdet det første vigtige udvælgelseskriterium. Skal der registreres afstande på mindre end en millimeter, for eksempel ved belægninger, eller på få kilometer, for eksempel ved måling af afstanden til skole?
Et andet kriterium er tilgængeligheden af målestrækningen:
Hvis målpunktet ikke kan sigtes med optiske afstandsmålere, men fysisk kontakt er mulig over hele strækningen, kan målehjul bruges.
Hvis enheden kan placeres ved startpunktet, og rutens slutpunkt kan målrettes, er laser- eller ultralydsmåleapparater egnede. Hvis rutens start- og slutpunkt ikke er tilgængeligt, men kan målrettes, kan laserafstandsmålere med en beregningsfunktion anvendes. Magneto-induktive eller hvirvelstrømsmetoder er velegnede til lagtykkelsesmålinger med fysisk kontakt ved startpunktet og metallisk grænseflade ved slutpunktet.

IP-beskyttelsesklasse kan vurderes. Ved valg af afstandsmåler bør oplysningerne om målenøjagtighed og kravene til miljøforholdene også tages i betragtning. En høj opløsning på skærmen er ikke identisk med en høj målenøjagtighed af afstandsmåleren. I henhold til måle- og kalibreringsloven (MessEG) § 3, måleanordningsspecifikke definitioner, paragraf 22. a) og b) og - måle- og kalibreringsforordningen (MessEV) § 1 anvendelsesområde for måleapparater og underanordninger, anvendes afstandsmålere i officiel trafik udelukkende skal bruges i en kalibreret version. Især hvis de målte værdier skal bruges i forbindelse med ekspertudtalelser til offentlig anklager eller retssager eller i voldgiftssager, skal kalibrerede afstandsmålere anvendes af de involverede parter.

Stationære afstandsmålere til fast installation er særligt velegnede til målinger på objekter i bevægelse og er også velegnede til produktionsstyring på grund af den korte responstid og måleværditransmission. For eksempel kan fyldningsniveauer, påføringstykkelser og komponentpositioner måles under produktionen, og dataene kan videregives.
De forskellige typer afstandsmålere er forklaret mere detaljeret nedenfor.

Laserafstandsmålere bruger en laserdiode til at sende skarpt fokuseret lys af en bestemt bølgelængde til målepunktet. Lyset reflekteres der, rammer den modtagende enhed ved siden af laserdioden og evalueres derefter. På grund af måleprincippet kan de fleste laserafstandsmålere kun måle afstande fra omkring 5 cm. Kun et meget lille måleområde kræves til målingen, som øges med stigende afstand. Styringen af det målrettede punkt er mulig gennem det røde lyspunkt. Laserbriller og målplader anbefales for at gøre dette røde lyspunkt lettere at se, især på store afstande udendørs. Mange laserafstandsmålere kan ikke kun måle og gemme afstande, men også beregne summer, forskelle, arealer og volumener ud fra flere målte værdier. Hældningsmålingsfunktionen er også meget nyttig, hvormed ikke kun taghældninger kan måles, men også afstande, der er svære at komme til, kan bestemmes. Til brug i industrien fås laserafstandsmålere også med analoge, digitale eller skiftende udgange, som kan bruges til at styre transport- eller produktionsprocesser. Særlige laserafstandsmålere kan bestemme afstandsændringen ud fra et stort antal målinger pr. tidsenhed og ud fra dette bestemme hastigheden (f.eks. laserpistoler til hastighedskontrol i vejtrafik).

Der kan opstå problemer med skråt målrettede områder og visse overflader. Derefter anbefales målplader:
– gennemsigtige overflader (f.eks. glas, vand),
– reflekterende overflader (f.eks. poleret metal, glas),
– porøse overflader (f.eks. isoleringsmaterialer) ,
– strukturerede overflader (f.eks. råsten, natursten).
Luftlag med forskellige temperaturer kan også forfalske den målte værdi.
De fleste lasermåleapparater fungerer med klasse 2-lasere og kan bruges uden yderligere beskyttelsesforanstaltninger, hvis det hverken er nødvendigt med forsætlig undersøgelse af applikationen over længere tid, gentagne undersøgelser af laserstrålingen eller spejlende reflekteret laserstråling .

Afstandsmåler med målehjul er velegnet til buede strækninger, fx ved vej- og stibyggeri, ved registrering af skridmærker ved registrering af ulykker og ved kontrol af rutens længde til skole. Afstandene køres med målehjulet styret på en stang og antallet af omdrejninger bestemmes med et modhjul. Hvis målehjulets diameter er 1 m, svarer 372 omdrejninger til en længde på 372 m. Delomdrejninger registreres og vises også. Målehjul kan dog ikke kun bruges til at måle afstande i marken, men også til længdemålinger i produktionsprocessen. Afhængigt af objektet, der skal måles, er forskellige overflader (glatte, riflede, knopper, ribber, O-ringe) og forskellige materialer (aluminium, polyurethan, Hytrel [TPE] Nitril [NBR]) mulige for pumpehjulet.

Ultralydafstandsmålere bestemme afstanden til et objekt, omkring den tid, det tager for transmitteret lyd at rejse frem og tilbage til et objekt. Vejlængden kan så beregnes ud fra lydhastigheden af det materiale, som lyden har passeret igennem. Med ultralydsafstandsmålere kan den indfaldende lyd ikke vises. Nogle enheder har derfor et ekstra laserdisplay, der viser målpunktet, men ikke de overflader, hvorfra lyden faktisk reflekteres. Objekter i nærheden af ruten eller i nærheden af målpunktet kan reflektere lyden og føre til forkerte måleresultater. Resultatet kan også forfalskes i tilfælde af skråt målrettede områder. På grund af lydudbredelsens karakter er apparaterne normalt begrænset til at måle afstande på op til maksimalt 20 m. Hårdt materiale og væsker kan let detekteres med ultralydsafstandsmålere. Bløde materialer som filt, vat, skum eller grovkornede bulkmaterialer "sluger" eller spreder lyden, så de ikke reflekterer godt. Ved høje temperaturer på målefladen kan varmekonvektion i den omgivende luft medføre, at strålingen afbøjes. Mange afstandsadvarselsanordninger i motorkøretøjssektoren arbejder med ultralydsafstandsmålere. Ultralydsafstandsmålere kan også bruges til niveauovervågning. Denne måling er uafhængig af materialeegenskaber såsom densitet og fugtindhold i produktet. Den mest almindelige anvendelse er topmåling, hvor afstanden til materialeoverfladen måles. Der findes dog også sensorer, som registrerer lydens udbredelse direkte i mediet ved enkeltvæggede beholdere og væsker, hvilket muliggør måling nedefra eller fra siden af beholderen. Med specielle ultralydsafstandsmålere kan materialernes materialetykkelse - dvs. afstanden fra den ene grænseflade til den anden - bestemmes. For at gøre dette skal du kende lydhastigheden, der er specifik for materialet og placere sensoren direkte på objektet, der skal måles.

På metalliske underlag kan specielle sensorer bruges at måle tykkelsen af de overliggende lag - altså afstanden fra den coatede overflade til til overfladen af basismaterialet - mål. Der anvendes to forskellige måleprincipper:

Magnetiske induktive afstandsmålere måler ikke-magnetiserbare lag på et magnetiserbart substrat, fx på krom, zink, kobber, emalje, maling, plastlag på stål og jern.

Afstandsmålere med hvirvelstrømsmetoder måler elektrisk ikke-ledende lag på ledende, ikke-ferromagnetiske substrater såsom aluminium, aluminiumslegeringer, bly, bronze, kobber, messing , zink, tin.

Mange måleapparater har begge sensorer integreret eller, i tilfælde af eksterne sensorer, mulighed for at forbinde kombinationssensorer eller begge sensorer til magnetiske overflader (FE) og sensorer til ikke-magnetiske overflader (NFe) . Der findes apparater med sensorer, der kan bestemme lag op til 60 mm tykke og dermed også bygge- eller isoleringsmaterialer på metalunderlag.

På Laser kan afstandsmålere ikke pålideligt detektere stærkt strukturerede og lysemitterende overflader. Det er også svært at sigte mod udvendige hjørner og yderkanter. Derudover er lasermålpunktet ofte ikke synligt på store afstande og i stærkt omgivende lys. Disse problemer kan løses ved at bruge målplader. Målplader er simple målehjælpemidler, der gør det nemmere at måle under vanskelige forhold. Målpunktmarkeringen fra laseren er tydeligt synlig på målpladen, selvom målepunkterne er langt væk og lysforholdene er ugunstige. Brugeren ser med det samme, at han har sigtet mod det rigtige målepunkt med afstandsmåleren. Målplader gør måling hurtigere og mere præcis for anlægsvirksomheder, gartnere, anlægsgartnere og arkitekter, der ofte måler store afstande udendørs. Forudsat at målpunkterne for placering af målpladerne kan nås, kan målinger også udføres væsentligt mere effektivt i store haller og andre indendørs arealer. Målplader fås i foldbare og stikbare versioner. Begge varianter kan placeres på yderkanter og letter præcis målretning. Mål kan sættes op med eller uden base, fastgøres til overflader eller bruges med stativer eller stænger. De reflekterende overflader kan designes med kontrastmarkeringer, måleskalaer eller forskellige farver til nær og fjern afstand.