Med et Refraktometer kan brydningsindekset nD bestemmes hurtigt og præcist mellem 1,300 og 1,700. Et Refraktometer måler også sukkerindholdet i gennemskinnelige væsker, dispersioner, emulsioner eller andre stoffer. Ved hjælp af det medfølgende termometer kan brydningsindekset bestemmes i temperaturområdet 0 ... 70 °C. Til temperaturregulering af instrumentet er der på begge sider af dette Refraktometer monteret adaptere til vandslanger på de øvre og nedre prismeholdere, så temperaturregulering med en ekstern termostat er mulig. Med et Refraktometer kan sukkerindholdet eksempelvis bestemmes præcist i området 0 ... 95 % (1,333 ... 1,531). Anvendelsesområdet er dog væsentligt større: måling og analyse af fedt, olie, maling, lak, fødevarer, kemiske stoffer, alkohol og opløsningsmidler.

Hvordan fungerer et Refraktometer?
Et refraktometer er et måleinstrument, der bruges til at bestemme brydningsindekset. Dette fungerer ved hjælp af refraktometri for både flydende og faste stoffer, så længe de er transparente. Når prøven er påført et refraktometer, skaber en særlig optik modstående lyse og mørke felter. Grænselinjen mellem de to felter er prøvens måleresultat.

Overordnet kan der skelnes mellem tre målemetoder for et refraktometer:

- Gennemlysning
- Strejfende indfald
- Totalrefleksion

Til dette udnyttes lysets brydning eller totalrefleksion samt de tilhørende fysiske egenskaber. Fælles for de tre præsenterede måleprincipper er måleprismet med et kendt brydningsindeks. Lys bevæger sig ikke med samme hastighed ved overgangen mellem måleprismet og prøvemediet, men udbreder sig med forskellig hastighed. Det ukendte brydningsindeks for det medium, der skal måles, bestemmes via lysets afbøjning.

- Ved gennemlysningsprincippet brydes et parallelt lysstrålebundt ved grænsefladen mellem de to medier.

- Ved strejfende indfald og totalrefleksion måles strålebundtets kritiske vinkel ved forskellige indfaldsvinkler på grænsefladen.

Måleresultatet er mest præcist ved 20 °C. Derfor bør temperaturen altid bestemmes, og afvigelserne bør bestemmes ved hjælp af en korrektionstabel. Der findes dog også refraktometre med automatisk temperaturkorrektion, hvilket naturligvis øger målekomforten betydeligt.

Hvad bruges et Refraktometer til?
Mange anvendelser har til formål at bestemme koncentrationen i et bæremedium. Et traditionelt eksempel er bestemmelse af sukkerindholdet i fortrinsvis vandige opløsninger. Ved eksempelvis at bestemme sukkerkoncentrationen i en vindrue kan dens modningsgrad bestemmes, hvilket gør anvendelsen interessant for vinproducenter. Et Refraktometer kan også måle stamurt ved ølbrygning og vandindholdet i honning. I industrien kan et refraktometer desuden være et nyttigt hjælpemiddel, f.eks. til bestemmelse af olie-vand-koncentrationen i køleemulsionsblandinger i metalbearbejdningsmaskiner eller syrekoncentrationen i batterier. Et refraktometer anvendes også inden for medicin, hvor f.eks. proteinindholdet i urin kan måles. Der findes mange andre anvendelsesområder, hvor et refraktometer er nyttigt og kan gøre arbejdet betydeligt lettere. For at sikre, at resultaterne kan sammenlignes, er der efterhånden etableret særlige skalaer (grader Oechsle, grader Brix, grader Plato). Refraktometre er som regel udstyret med den dobbelte skala masse-% sakkarose (Brix)/°Oe eller den tredobbelte skala masse-% sakkarose (Brix)/°Oe/KMW-Babo. Skalaen masse-% sakkarose (Brix) er internationalt gældende. Oechsle-skalaen 0-140°Oe gælder for frugtsaft, udenlandsk druemost og brændevinsmæsk. For tysk druemost gælder kun Oechsle-skalaen 30-140°Oe. Refraktometre med denne skala er mærket med et "D".